6. sep. 2010

Bogbustræf i Ribe - inspirerende og hyggeligt

Nordisk Bogbustræf 2010 fandt sted i Ribe den forgangne weekend.
Træffet var spændende, hyggeligt, smukt, veltilrettelagt, inspirerende, fagligt-fedt, opkvikkende, humørgenererende, velsmagende og festligt!!
Tusind tak og mange langstilkede roser til arrangørerne: bogbusfolk i Esbjerg/Ribe.


Der var 101deltagere tilmeldt årets bogbustræf i Ribe, hvor vi havde et fantastisk smukt og klart september-solskinsvejr til at nyde synet af bogbusser fra bl.a. følgende kommuner og områder: Aalborg, Dansk Centralbibliotek - Flensborg, Deutsche Büchereizentrale Apenrade, Esbjerg, Falkenberg-2 busser, Frederikshavn, Holstebro, Husum/Nordfriesland-2 bogbusser, Jammerbugt, Langeland, Lemvig, Randers, Rebild, Ringkøbing-Skjern-2 busser, Roskilde, Silkeborg, Skive-2 busser, Åbenrå .
Repræsentanter fra Kiitokori: Olli Aarnio, fra BusCenter Vest: Bruno Hansen, fra IFLA: Ian Stringer var med til krydre dagen med de hotteste bustekniske udviklingstrends og uforglemmelige indslag.
En del deltagere havde ladet bogbussen blive hjemme, bl.a.: Norrtälje Kommun, Sverige og Suomen Kirjastoseura, Finland.
Deltagerne fra Finland inviterede os alle til at deltage i "Finnish Mobile Library Festival", d. 11. - 13.8.2011, hvor de finske bogbussers 50 års jubilæum skal fejres.
Se mere via dette link Finnish Mobile Library Festival.
Mange glade og lidt udmattede hilsner fra Bogbussen i Roskilde