28. mar. 2015

Uddrag fra Filibussens beretning 2013 - 2015


Det gode liv i landområderne
I oktober 2010 modtog Filibussen en opfordring til at deltage projektet : Der gode liv i landområderne.
En række biblioteker deltog i projektet, men Filibussen havde ikke de fornødne midler til at indgå. Vi tilbød vores ”know how” og betaling for egne deltagere i workshops mv. – men en direkte produktion af film mv, kunne vi ikke bidrage med. Derfor har der været sporadisk kontakt til gruppen – men vi har fulgt den og haft et oplæg undervejs.
Da evalueringskonferencen blev annonceret til den 28.1.2013 – og der 1013 var Filibussens 40 års jubilæum, tilbød vi vore medlemmer, at de kunne deltage på foreningens regning d.v.s. at deltagergebyret blev betalt.
Det blev så 2013’s første udspil, hvor 29 medlemmer deltog. Der blev diskuteret både l bogbusbetjening, og borgerinddragelse med deltagelse af såvel politikere som medarbejdere fra Kulturstyrelsen.



Præsentation på BOBCATSSS 2013 konferencen i Ankara, Tyrkiet
I januar 2013 var jeg i Ankara, Tyrkiet for at deltage i BOBCATSSS konferencen, som er en europæisk biblioteksfaglig konference, primært for studerende og forskere, men også for praktikere. Dette år deltog jeg med en artikel om bogbussernes eller de mobile bibliotekers berettigelse i dag og hvorfor det fortsat er vigtigt at fastholde og udvikle de mobile biblioteker. Dette oplæg / denne præsentation , rejse og formidling er blevet til i samarbejde med Filibussen i forhold til at opnå en mulighed for international formidling og netværking – også på denne front.


Studietur til Hamborg
Den 7. oktober 2013 klokken 8 tog 5 medlemer fra Filbus-bestyrelsen på studietur i Hamborg. Ekskursionen var tænkt som et medlemstilbud idet vi på bloggen havde inviteret Filibus- medlemmerne til at deltage. Desværre var der ikke yderligere deltager.
På turen fik vi et indtryk af filial- og bogbusarbejde i den tyske millionby.
Om formiddagen så vi på filialbiblioteket Bücherhalle Wilhelmsburg ( i Hamborg hedder biblioteket Bücherhalle = boghalle). Bydelen bliver regnet som en af byens måske mest spændende bydele, med en meget ung og meget heterogen befolkning, med mange indvandrere.
Bibliotekskollegerne gav os en spændende rundvisning, hvor vi fik drøftet forskelle og ligheder i biblioteksbetjeningen mellem Danmark og Tyskland. Bl.a. mange andre emner fik vi især et indblik i hvordan man håndterer "frivillighed", biblioteket bruger frivillige som sproglærere for indvandrere.Den slags studietur i nabolandet kunne med fordel gentages evtl. sammen med en af de andre faggrupper. De tyske jernbaners billetpolitik, med meget billige gruppetickets, gjorde denne tur mulig. Hamborg er yderligere velegnet, da man med samme togbillet har mulighed for at bruge S-tog, undergrundsbanen og busser.
 

Den nye bog: Mobile Libraries
Den nye fotobog / Coffee Table Book: Mobile Libraries er blevet til gennem et samarbejde mellem en del af et udvalg under Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Filibussen og undertegnede, Laurits Rasmussen.
Formålet med denne bog var at fortælle historien om bogbusserne / de mobile bibliotekers bidrag til ́det gode liv i landområderne ́, gennem et unikt billedmateriale, der giver et visuelt indblik i den store forskel disse – bibliotekernes forposter – gør i og for landområder og deres attraktivitet. Disse mobile biblioteker bemandet med fagpersonale kommer virkelig ud til lånerne på en måde som ingen anden biblioteksform kan i helt samme udstrækning. Denne bog er med til at give et indtryk af denne brede række af biblioteks- og borgerservicebehov hos lånerne / brugerne, som de mobile biblioteker kan løse ude i landområderne / lokalområderne.
En stor tak til bibliotekerne for det gavmilde billedmateriale de har bidraget med til denne bog. Uden bibliotekernes fotomateriale havde der ikke været nogen bog. Den store støtte og gavmilde bidrag fra bibliotekerne har været af essentiel karakter for arbejdet med denne bog. Derfor har de bidragydende biblioteker stor ære i at det har kunnet lade sig gøre at fremstille og udgive denne bog.


Bogbustræffet 2014 Rebild
Lørdag den 24. maj 2014 holdt Filibussen sammen med Rebild Bibliotekerne bogbustræf i Rebild Bakker. Temaet for bogbustræffet var denne gang Frivillighed, et emne, der dels var meget aktuelt i biblioteksdebatten, dels var relevant i bogbussammenhæng, hvor vi netop ”når helt ud” i lokalområderne.
Som et forsøg blev træffet afholdt i forsommeren i stedet for sensommeren, hvilket viste sig at tilføre en del komplikationer omkring valg af dato pga helligdage og sammenfald med konfirmationsbookinger på restaurant og hotel.
Da Rebild Bibliotekerne ikke selv havde en egnet bygning til at huse arrangementet, besluttede vi at gøre en dyd af en nødvendighed og benytte Rebild Bakkers P-plads som omdrejningspunkt for træffet. Konference-delen fandt sted i lokaler umiddelbart op til pladsen, Turistkontoret (også direkte ved pladsen) var info-spot og middag og fest blev afholdt ca 50m fra pladsen. Og – når det nu var i bakkerne – var der frokostkurve til en mini- skovtur i bakkerne. Heldigvis viste vejret sig fra sin smukkeste side.
Konferencedelen bestod af to oplæg, der skulle give hver sin vinkel på frivillighed; Lars AP, kendt fra konceptet ”Fucking Flink”, og Ole Münster, medstifter af FrivilligDanmark, kom med deres syn på frivillighed – både som idé og i praksis.


Bogbustræf i Falkenberg 15.-16. august 2014
Karen, Peter og Birgitte havde en spændende tur til Falkenberg.
De der ankom torsdag kunne komme på byvandring med guide fra museet. Byvandringen sluttede ved hovedbiblioteket hvor vi blev budt velkommen og fik aftensmad.

Fredag var alle samlet til oplæg, så på bogbusser og var til fest om aftenen.
Lørdag havde vi valget mellem at høre om førskolebørn, skoler eller ældre.
Efter frokosten var bogbusserne igen åbne hvorefter der var afslutning, kaffe og afrejse.

Vi fik set Brønderslevs helt nye bus.
Vi hørte bl.a. om bogbusbetjening i Norge, Det mobile bibliotek i Brønderslev og Ian Stringer’s oplæg ”From Rusholme with love”. Intet bogbustræf uden Ian Stringer.



22. mar. 2015

Filibussens Generalforsamling lørdag d. 14.3.2015 ved vejle Bibliotek


Filibussens Generalforsamling lørdag d. 14.3.2015 ved vejle Bibliotek
Da kun bestyrelsen var mødt op – startede vi med at se Esbjergs nye lille bogbus, der fik forskellige kommentarer med på vejen.
Dagsorden:
Pkt. 1 Valg af dirigent.  Peter Fjerbæk, der startede med at fastslå at GF var lovligt indvarslet.
Pkt. 2 Valg af referent. Karen Sejerøe blev valgt.
Pkt. 3 Beretning ved bestyrelsen –  se beretning på bloggen - kommer senere her på bloggen.
Pkt. 4 Regnskab 2013+2014. Regnskabet blev godkendt med revisorernes bemærkninger.
Pkt. 5 Valg af bestyrelsesmedlemmer. Alle bestyrelsesmedlemmer genopstillede.Bestyrelsen. Består af Birgitte Mikkelsen og Kurt Skovsgaard, Esbjerg. Peter Fjerbæk, Rebild,  Sven Sørensen. Flensborg , Laurits Rasmussen og Karen Sejerøe.
Pkt. 6 Budget 2015+2016. Budgetteret beløb til arrangementer og bogbustræf i Skive. Kommentarer til BF’s nye tilskudsmodel
Pkt. 7 Valg af revisorer. Genvalg til Lise Hadziantoniou , Frederikshavn og Lissa Harder, Ålborg.
Pkt. 8 Valg af stemmeudvalg. Lise  og Lissa blev valgt.
Pkt. 9 Indkomne forslag. Der afholdes bogbustræf i Skive den 17.+18.9. 2016
Pkt. 10 Evt: Løst og fast om fremtidige arrangementer, samt forslag om at vi inviterer Andreas og Tine til første bestyrelsesmøde i Flensborg. Foreløbig afventer vi udspil omkring BF’s intro-dag for bestyrelsesmedlemmer.
Frokost i Café Conrad.
Karen Sejerøe – 19.3.15